Sommeren 2021 effektueres første skridt af fem års planen for omlægning af beskatning af fri bil. Det betyder at ALLE skal have genberegnet deres beskatningsgrundlag. Hvad betyder de nye beskatningsregler pr. 1.7.21 for dig?

Blog forfatter
1.juli 2021 ændres satserne for beregning af beskatningsgrundlaget for første gang og frem mod 2025 vil ændringerne samlet betyde at beskatningsgrundlaget på en nyere firmabil til 350.000 kroner stiger ca. 396 kroner om måneden!

I dag beregnes de første 300.000 af bilens pris med 25% og resten med 20%. Herudover tillægges 150% af den årlige grønne ejerafgift til grundlaget. På bilen til 350.000 ser beregningen således ud med nuværende regler pr. 22.juni 2021:

Bilen i eksemplet koster kr. 3.000 halvårligt i grøn ejerafgift d.v.s 6.000 kr. årligt. 150% er altså 9.000 kroner.

25% af 300.000                                    75.000
20% af 50.000                                      10.000
150% miljøtillæg                                    9.000
Samlet beskatningsgrundlag                 94.000 årligt / 7.833 pr. måned


Fra 1.juli 2021 sænkes den høje sats med 0.5% og den lave sats hæves med 0.5%. Hertil hæves satsen for miljøtillægget med 100% til 250%. Det sidste får stor betydning for rigtig mange diesel firmabiler i mellemklassen.

Det nye beskatningsgrundlag pr. 1.7.2021 ser således ud:

24.5% af 300.000                                  73.500
20.5% af 50.000                                    10.250
250% miljøtillæg                                   15.000
Samlet beskatningsgrundlag                  98.750 årligt / 8.229 pr. måned


Ændringerne fortsætter frem mod 2025:

                  2020      2021      2022      2023      2024      2025
Høj sats        25       24.5        24          23.5       23         22.5 
Lav sats        20       20.5        21          21.5       22         22.5
Miljøtillæg  150       250        350         450       600        700


I denne beregner kan du taste din bils pris og grøn ejerafgift og se, hvad de nye regler pr. 1.7.21 betyder økonomisk på din lønseddel. Der er ligeledes et link til nuværende regler.
facebook share
linkedin share
tip en ven
.dk
Copyright © 2010-2021 F.P Disruption ApS
Nyttige tips og links
Blog