Nej - i hvertfald ikke det man kunne og derfor lever mange i en falsk digital tryghed påstår Michael Fiil, en af specialisterne indenfor disruption og digitalisering af den frie danske autobranche.
Automester har over 300 medlemmer, autopartner godt 250 og CarPeople tæller foreløbig godt 50. Sidstnævnte har som mål, at være kæden for bilhusene med salg og værksted, men køber kædemedlemmerne sig til en falsk digital tryghed?
Michael Fiil, tidligere direktør i leasebil.nu, påstår at uanset hvilken kæde man er medlem af, så får man ikke det fulde digitale udbytte! Lad os starte med Automester: alle medlemmernes standard websider har link til serviceaftaler, men det virker ikke. Så når forbrugeren klikker på serviceaftale kommer en besked om at appen er nulstillet og hjemmesiden dør. Herudover er næsten alle siderne ens og der laves ingen SEO optimering for den enkelte. Søger man på 'service på abonnement Ålborg' på Google er det næsten kun betalte annoncer for automester og autopartner, der kommer frem og alle links er til kæden og ikke den lokale forretning. Alle i reklame og online marketing branchen ryster på hovedet, men årsagen skal jo findes i branchens manglende it viden. Den frie autobranche har historisk været tvunget til at læne sig op af kæden. Dette selvom hjemmeside og online markedsføring nævnes som en af grundende til at man skal være med i kæden. Desværre får medlemmet langt fra det udbytte digitalt, som er muligt. I hvertfald ikke ifølge Michael Fiil! Værkstedskæderne men også de bilhuse, hvis hjemmeside bygger på bilinfo.net eller autorIT (biltorvet.dk) standard sider, skaber mere trafik til kæderne, Bilbasen eller biltorvet.dk, end til det enkelte medlem og det gælder også alle gratis ydelserne med Facebook opslag. De opslag Biltorvet laver for bilforhandlerne linker til en salgsannonce på biltorvet.dk og derved får biltorvet.dk den vigtige backlink værdi som bilforhandleren selv skulle have haft. Mit ærinde er ikke at kritisere værkstedskæderne. Faktum er nemlig at ingen kæde har ressourcer til at seo optimere og lave linkbuilding for hver enkelt medlem og havde de, ville medlemspriserne skulle hæves betydelig. Mit opråb er en bekymring for den frie autobranches digitale fremtid. Se blot hvordan Corona har ændret vores online adfærd og hvor mange der i dag handler på nettet. En adfærd, som alle troede lå nogle år ude i fremtiden er blevet nutid og den frie autobranche er ikke parat!
Den frie autobranche skal vågne op, det er nu den skal søge objektiv digital rådgivning og tænke egoistisk. Hvert værksted og bilhandel skal finde ud af hvilke produkter og services man vil sælge på den lange bane og sørge for at ens egen forretning er synlig og søgbar på de valgte produkter og services. Vil man sælge service, reparationer og hjulskifte på abonnement og hedder ABCBiler.dk så skal ABCBiler.dk kommer frem i Google's søgeresultat når forbrugerne søger og ikke den kæde, man er medlem af.Jeg håber den frie autobranche formår at udnytte den mulighed, der er i markedet det næste års tid for at disrupte nyvognsbranchen. Corona har nemlig chokkeret alle også importørerne og derfor skal hele branchen retænke digitaliseringen.
Prøv at tage et helbredscheck eller
hastighedstest og find ud af om hjemmesiden er mobilvenlig.