Vi er stolte fordi kunderne bedømmer os til
kunde-bedoemmelser
98 27 20 00
Lejebetingelser ved leje af bil hos P.J. Auto Vadum

§ 1 Generelt

Alle priser er inkl. moms og almindelig forsikring, men ekskl. brændstof og selvrisikodækning.

Depositum 1.000 kr.
Rygning er forbudt i alle biler.
Gyldigt førerbevis - alle biler er til almindeligt kørekort, kategori B.
Ekstraordinær rengøring afregnes med kr. 275,- pr. time, som betales af lejer.
Skriftlig adresseoplysning (f. eks. sygesikringsbevis )

§ 2 Bestillingsmuligheder

Hos P.J. Auto Vadum kan du vælge mellem 3 forskellige former for leje.

Almindelig dagsudlejning
3 dages tilbud
Ugetilbud
14 dages tilbud
30 dage tilbud (måned)
og 3 måneders tilbud.

§ 3 Betaling af leje

Du betaler ved afhentning af bilen hos P.J. Auto Vadum med kreditkort eller kontant, depositum skal dog betales med kreditkort udstedt i lejers navn

Ved betaling med kreditkort forholder P.J. Auto Vadum sig ret til at reservere et beløb til leje, depositum og efterdebitering.

Ved underskrift af nærværende lejeaftale accepterer kortholder, at P.J. Auto Vadumen jfr. gældende lovgivning kan efterdebiterer eller ændre transaktionsbeløbet.
P.J. Auto Vadum kan efterdebitere eller ændre beløb, der vedrører: Brændstof, Ekstra km., Selvrisiko ved skader, Billeje, Parkeringsudgifter/-afgifter og andre beløb der vedrører leje af bilen.

§ 4 Lejemål

Lejemålet omfatter kun det anførte tidsrum og kontraktforholdet udløber ved det anførte tidspunkt. Lejeren er erstatningspligtig for tab ved overskridelse af afleveringstidspunktet. Undladelse af aflevering til aftalt tid falder ind under straffelovens § 293.

Ved udeblivelse fra afhentning af forudbestilt bil påhviler det lejeren, at betale et døgns leje. Lejeren forpligter sig til at aflevere bilen tilbage med alt tilbehør (dæk, værktøj og udstyr i øvrigt) på P.J. Auto Vadums adresse i.h.t lejekontrakten.

§ 5 Ved bilens modtagelse

Lejeren erklærer ved modtagelse af køretøjet at have undersøgt bremser, styretøj, signalapparater og lygter, og at disse er i forskriftsmæssig stand inden for gældende bestemmelser. Kilometertælleren er plomberet. Ved brud på disse plomber foretages politianmeldelse, og det deponerede beløb mistes til fordel for P.J. Auto Vadum. Lejeren har modtaget bilen i god stand uden skader og anerkender herved at være ansvarlig for brændstofforbruget samt for at køretøjet altid er påfyldt tilstrækkelig olie og vand i udlejningsperioden. Ved hændelige uheld f.eks. punktering, hvor der rekvireres hjælp, sker dette for lejerens regning.

§ 6 Fører af bilen

Bilen må kun føres af lejeren og medlejere som er påført lejekontrakten med kørekortdata. Føreren skal være mindst 25 år og have et gyldigt kørekort og have haft det i mindst 1 år. Bilen må ikke benyttes:

a) til at trække eller slæbe andet køretøj, herunder påhængsvogne af enhver art.

b) til motorsportsarrangementer, kørekursus på motorbane el. lign.

c) til entreprenørkørsel eller kørsel mod gods eller fødevarer der medfører lugtgener eller usædvanlig slid.

d) til kørsel udenfor fast vej eller plads, herunder grus- og markveje.

e) hunde eller andre husdyr må udelukkende medtages, hvis det er påført som bemærkning på kontraktens forside. Lejer hæfter for evt. ekstra rengøring.

f) af nogen person, der er under påvirkning af spiritus, narkotika eller medicin.

§ 7 Lejeren/medlejeren anerkender udtrykkeligt sit personlige ansvar på begæring, til P.J. Auto Vadumen at betale

a) de aftalte satser, forsikringspræmier, afgifter og skatter efter gældende lovgivning.

b) alle bøder og rets-omkostninger i forbindelse med parkerings-, færdsels-, eller andre lovovertrædelser som pålægges bilen, dens lejer eller P.J. Auto Vadum indenfor denne kontrakts gyldighedstid, bortset fra sådanne tilfælde hvor P.J. Auto Vadumen har skylden.

c) sådanne udgifter – herunder rimeligt advokatsalær hvor loven tillader det, påløbne inkassosalærer m.m. som påføres P.J. Auto Vadumen af lejeren.

d) P.J. Auto Vadumens udgifter til reparation efter kollisions- eller anden skade på bilen og ved tyveri samt ved fremskaffelse af ekstra nøgle, hvis originalnøgle mistes. Er bilen ført i overensstemmelse med samtlige betingelser i denne kontrakt, udgør det maksimale selvrisikobeløb pr. skade kr. 5000,- Forsikringen dækker ikke lejerens egne genstande, dette gælder også hvis lejerens egne genstande er fastmonteret.

e) hvis originalnøglerne bortkommer og bilen bliver stjålet, vil lejeren uanset tegnede forsikringer blive opkrævet selvrisiko.

f) Bemærk: Lejeren/medlejeren hæfter personligt og solidarisk for de under punkt A-E nævnte forpligtelser, uanset at der på kontrakten er anført en evt. betalingsadresse.

§ 8 Ved færdselsuheld er lejeren er forpligtet til

a) at skaffe navn og adresse på de implicerede parter samt på eventuelle vidner.

b) ikke at anerkende ansvar eller skyld.

c) ikke at forlade bilen uden der er truffet fornødne forholdsregler med hensyn til beskyttelse, samt endvidere at tilstille P.J. Auto Vadumen udførlig beskrivelse af uheldet med situationsrids og udfylde en skadesanmeldelse

d) omgående underrette politiet dersom en anden parts skyld skal fastslås eller hvis der er tale om personskade.

§9 Mekaniske skader

P.J. Auto Vadumen har truffet alle forholdsregler med henblik på at undgå mekaniske fejl ved bilen. Skulle sådanne fejl alligevel opstå, er P.J. Auto Vadumen imidlertid ikke ansvarlig derfor og ej heller for eventuelle følger deraf.

Når bilen ikke bruges skal den altid holdes aflåst.
Reparationer må kun foretages, hvis der gives tilladelse af P.J. Auto Vadumen.
Uden forud indhentet tilladelse vil eventuelle udgifter til transport, slæbning, værkstedsregninger og lignende ikke blive refunderet.

§ 10 Spædbørn/børn

Spædbørn/børn under 132 cm skal altid være forsvarligt fastspændt i dertil indrettet barne stol/sæde, under kørsel. P.J. Auto Vadum er ikke ansvarlig for korrekt isætning / montering af barnestole. Det er lejers eget ansvar at disse bliver monteret korrekt, og forsvarligt efter reglerne.

§ 11 Kæledyr

Der må ikke uden forudgående aftale medbringes nogen former for kæledyr i Sørby Auto's udlejningsbiler.

§ 12 Regler for farligt gods

Af sikkerhedsmæssige grunde er det forbudt at medbringe nogen former for farligt gods i de lejede biler.

§ 13 Færge og Broafgift

Færgebilletter eller Broafgifter er ikke en del af en lejeaftale med Sørby Auto og skal afholdes af lejer.

§ 14 Parkeringsafgift og bøder

Lejer betaler selv alle bøder og parkeringsafgifter. Hvis bøder og afgifter ikke betales direkte af lejer, opkræver Sørby Auto et administrationsgebyr på kr. 200,- iht. lejeaftalen for at behandle disse.

§ 15 Udlandskørsel

Du skal have et særskilt tillæg til din lejekontrakt når du skal køre i udlandet. Forhør P.J. Auto Vadum omkring udlandskørsel. Rødt kort - forsikringsbevis medbringes.

§ 16 Lejers montering af udstyr

Tagbagagebærer må ikke monteres. Der må ikke monteres andet udstyr i og på bilen end det der allerede forefindes.

§ 17 Tabte eller glemte genstande i bilen

P.J. Auto Vadum er ikke ansvarlig for tabte eller glemte genstande i udlejningsbilen.

§ 18 Genbrugsplads

Nogle genbrugspladser opkræver betaling for virksomhedernes besøg på genbrugspladserne via nummerpladeaflæsning.

Hvis der afleveres privat affald i en bil, som udelukkende er registreret til erhvervsmæssig brug. Det er lejers ansvar at meddele Genbrugspladsen, hvis der afleveres affald i en bil registeret til erhvervsmæssig brug.
På samme måde er det lejers ansvar at meddele AffaldPlus, hvis der afleveres erhvervsaffald i en bil, der er registreret til både privat og erhvervsmæssig brug – eller hvis der afleveres erhvervsaffald i en bil, der udelukkende er registreret til privat brug

§ 19 Ekstra gebyrer kan pålægges lejer ved nedenstående overtrædelser (opsummeret)

Manglende afhentning af forudbestilt udlejningsbil
Forsinket aflevering
Rykkeropkald
Autohjælp afhentning af bil ved forsinket aflevering
Manglende brændstof
Rengøring af bil indvendigt
Vask udvendigt ved unormal brug af udlejningsbilen
P-bøder og bøder for hastighedsoverskridelse og trafikforseelser.
Manglende betaling til genbrugsstationer
Rygning i bilen
Dyr i bilerne, etc.

§ 20 Opsigelse

P.J. Auto Vadum kan opsige kontrakten uden forudgående varsel.

§ 21 Begrænset ansvar

P.J. Auto Vadum er ikke økonomisk ansvarlig for personer eller bagage, der transporteres i de lejede biler. P.J. Auto Vadum er ikke ansvarlig for tab ved nogen former for afbrudt rejse / kørsel i de lejede biler.

§ 22 Lov og værneting

Nærværende lejebetingelser skal fortolkes i overensstemmelse med dansk retspraksis og rette værneting sker efter P.J. Auto Vadums ønske. Enhver tvist og ethvert krav, der opstår i relation til denne aftale. herunder om aftalens opsigelse, ophævelse eller ugyldighed samt om fortolkning af aftalens bestemmelser, skal afgøres efter dansk ret. Med mindre ufravigelige regler i henhold til dansk ret strider herimod, skal enhver tvist og ethvert krav efter P.J. Auto Vadums valg afgøres ved en domstol.

Praktiske oplysninger:
P.J. Auto Vadum ApS
CVR:27220606
Ellehammersvej 25
9430 Vadum
Telefon: 98272000
E-mail: salg@pjautovadum.dk
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl.7.30-17.00
Fredag kl.7.30-15.00
Lørdag og søndag efter aftale.

Links til sociale medier:
Enhver klage eller tvist henvises til ankenævnet for biler via bilklage.dk